Vi har lavet en praktisk fortælling, fra et beboer sted. Vi håber i vil læse den.
I Randers ligger der et
hyggeligt hus. Vi skal besøge dette hus, som en del af vores start på
pædagoguddannelsen. Vores gruppe af 5 studerende blev mødt af pædagogen Dorte,
som hurtigt går i gang med at fortælle, hvordan hun oplever stedet og rammerne
for det. Det første vi ser, er en hyggelig og intim gård med diverse cykler,
scootere, bordbænkesæt og grill. Inde emmer stedet af hjemmelig hygge. Fælles køkkenet ligger i forlængelse af stuen, og da vi træder ind i rummet spreder duften af
kaffe sig hurtigt i næseborene. Varmen fra kaffen er som at sidde foran en brændende
kakkelovn. På bordene står der tændte stearinlys, og på sofaen ligger der lækre
plaider. En blå kost-regnskabs mappe, hvor der står: husk kvitt med nr, ligger
henslængt på sofabordet. På væggen hænger et stort fjernsyn, og i reolen står
der Ludo, Danmarksmester og Hvem vil være Millionær. Indretningen er moderne
Ikea-præget, med et limegrønt tema. Rummet bærer tydelig præg af, at det er indrettet
af brugerne, og det har et personligt præg. Beboerne har tydeligvis selv malet
og lavet udsmykningen. Ved køleskabet hænger der en kridt tavle, med
dagligdagens opgaver, såsom indkøb og rengøring. Beboerne har 4 dage om ugen,
mandag - torsdag hvor de skiftevis står for indkøb og madlavning. Der er høje
standarter for madlavningen, fortæller Dorte, da de skal servere det for
hinanden. Livretten er hakkebøf med løg, brun sovs og kartofler hvor der bliver
gået godt til den.
Bostedet er et sted
fyldt med forskelligheder, både blandt personalet og beboerne. Anders er det
nyeste ansigt i flokken blandt beboerne. Han er 23 år gammel, høj og atletisk
bygget. Ved første øjekast er det tydeligt for udefrakommende, at dette er en
person, der går op, i sin krop og sit personlige rum. Anders er altid nydeligt
klædt, og på hans værelse er der en udpræget stemning af ro og orden. Pædagogerne
på bostedet fandt hurtigt ud af, at tingene gerne måtte gå efter Anders' hoved,
og hvis man begyndte at blande sig, kunne situationen hurtigt spidse til. Inden
Anders kom til bostedet, kom han fra de faste rammer fra hans værnepligt. Dette
er en tid som han gerne fortæller om, og han er overmåde stolt over at have
gennemført det. Trods de vanskeligheder han har haft i sit liv. De andre
beboere på bostedet har taget godt imod Anders, men et par stykker ser lidt
skævt til hans udprægede ordenssans. Line og Lars siger ofte at han har OCD, og
driller ham til tider med at rode med vilje.
Lars og Line har begge
boet på bostedet længe. Udefraset er de to modsætninger. Lars er lav og
fedladen, og har en meget afslappet holdning til livet og orden. Line er meget
tynd, men har stadig et kønt ansigt. Dette er dog oftere dækket af et alt for
tykt lag makeup. Hun elsker at have kontrollen, og kan få Lars til næsten alt.
De bor ved siden af hinanden, og hvis man kaster et flygtigt blik ind på deres
værelser, ser man hurtigt, at de måske er mere ens end de selv tror. De er
begge rodehoveder, og deres værelser er rene svinestier.
Det er ikke blot hos
beboerne, at der er kommet nye til. Blandt personalet er der også kommet et nyt
ansigt til. Dorte er en ældre dame med skulderlangt gråt hår. Hun har været
pædagog i mange år, men er blot for nyligt kommet ind i special-området. Hun
har altid været en kende konfliktsky, og foretrækker at løse tingene med lange
samtaler. Grundet hendes yderst pædagogiske tilgang til tingene, har hun hurtigt
fået kaldenavnet "pædagoggen" blandt de unge beboere.
Anders kommer hjem fra
arbejde, hvor han ser at opvasken flyder på bordet, og i vasken ligger der
pastaskruer fra dagen før. Han bliver frustreret over, at han skal bo i sådan
et svineri. Han støder ind i Dorte på gangen, og hun observerer hurtigt, at
Anders er frustreret. De får en lang snak, hvor Anders fortæller, at han har
oplevet, at opvasken ikke er taget, og karkluden lugter surt. Dorte beroliger
Anders, og siger: ”at vi tager en snak med dem på beboermødet.”
Pædagogen kalder til
det månedlige beboermøde. Alle beboere fra 1 etage er samlet i fælles køkkenet. Tilstede
er også en af de andre pædagoger, som er kontaktperson for Anders. Han kender
godt til hans fortid og kender ham godt når han bliver aggressiv. Der er
sørget, for kaffe og kage og tændt stearinlys på bordet. Dorte starter med at
spørge, om folk har haft en god dag, og om de har meldt sig til næste
aktivitet. Snakken går om den næste aktivitet, og Anders bliver mere og mere
frustreret over, at Dorte ikke tager episoden op, som hun har lovet. Han banker
colaflasken ned i bordet og siger: ”Nu er det nok! Jeg gider ikke høre mere om
jeres rådne aktivitet! Hvad med den skide opvask det ligner jo lort hele tiden!
Jeg er pisse træt af, at hver gang Lars og line har køkkentjansene. Det er
fandme sådan, at jeg ikke engang kan smøre en rugbrøds mad, når jeg kommer hjem
fra arbejde. Hvor svært kan det være!? ”Lars og Line fniser, og synes Anders overregerer
fuldstændig. Dorte siger: ”Jeg er sikker på, at Lars og Line nok skal gøre det
bedre.” Anders’ kontaktperson siger: "Anders jeg kan høre du er vred, er
det fordi du føler, at aftalerne ikke bliver overholdt?” Anders siger: ” ja jeg
føler, aftalerne er blevet brudt for mange gange, og derfor har jeg også fået
nok nu. Line og Lars’ værelse ligner altid en svinesti.” Anders’ kontaktperson
bryder ind, og stopper Anders i snakken om Line og Lars’ værelse. Da det er
deres ansvar og ikke Anders’. Anders føler sig ikke hørt, og rejser sig hidsig
op af stolen og er rød i hovedet. Han smider sin colaflaske, og går ind på sit
værelse, og skruer godt op for anlægget. Efter lidt til går Anders’
kontaktperson ind på Anders’ værelse. Anders er faldet til ro. De får en god
lang snak, om det at bo sammen, hvor der er mange forskellige mennesker. Anders
og hans kontaktperson, kommer frem til at det er, bedre for Anders med en anden
løsning. Anders’ kontaktperson vil nu undersøge, hvilke andre muligheder der er
for Anders.
Anders
endte med at flytte ud et par uger efter.
